Vores kunde er en dansk ejet familie-virksomhed med fuld værdikæde indenfor livsstilsprodukter. Virksomheden er grundlagt i 1908 og har fabrikker i Danmark og udlandet. Virksomhedens fundament hviler på design, høj kvalitet og stærke håndværkertraditioner. Produkterne afsættes globalt gennem forhandlere og egne butikker og virksomheden beskæftiger i alt ca. 900 medarbejdere – heraf ca. 400 i Danmark.
Til fabrikken i Danmark søges en Planlægningschef til at varetage det overordnede ansvar for virksomhedens produktionsplanlægning, lagerstørrelser og -udnyttelse, samt vare-flow. Herunder ledelse af funktionens seks medarbejdere, som forestår de operationelle opgaver i tæt samarbejde med produktion, indkøb og S&OP funktionen.
Det bliver bl.a. den nye Planlægningschefs opgave at videreudvikle og optimere principper og processer indenfor ansvarsområderne.
Virksomheden står overfor et skift af ERP-system fra Dynamics AX til Microsoft D365 og planlægger i den forbindelse et større paradigmeskifte fra traditionel håndværksdrevet virksomhed til industrivirksomhed med professionaliseret behovsdrevet planlægning.
For den rette person er der en unik mulighed for at sætte sit præg på udviklingen og den optimerings-rejse virksomheden står overfor.
Du har en teknisk og/eller merkantil baggrund og det vil være en stor fordel med erfaring fra et tilsvarende job indenfor industriproduktion.
Du er fokuseret i en travl hverdag med mange opgaver
Du ser forbedringspotentialerne og jagter dem med respekt for kulturen i virksomheden
Du er ligefrem og løser opgaverne med en systematisk, logisk og resultatsøgende tilgang
Du er en stærk kommunikator og det falder dig naturligt at få folk omkring dig med
Som person er du imødekommende og har et smittende drive
Du tilbydes en spændende stilling i en traditionsrig dansk virksomhed med høje ambitioner, hvor der er plads til at du kan udfolde dine kompetencer, både fagligt og ledelsesmæssigt. Du bliver en del af fabrikkens ledergruppe og vil referere direkte til Virksomhedens COO.
Løn og ansættelsesvilkår vil være på et konkurrencedygtigt niveau i forhold til stillingen og din baggrund.
Interesseret?
Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Hans Vejs-Petersen på telefon 29 81 83 18 / mail hvp@conpendo.dk
Ansøgninger bliver gennemgået løbende indtil den rette kandidat til stillingen er fundet.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Designet & udviklet af Gennemført