Tricon Electric A/S

Tricon Electric A/S er en familieejet dansk virksomhed grundlagt i 1981 med afdelinger i Kolding og i Ungarn. Grundlaget i virksomheden er skabt på gode værdier, social ansvarlighed og stor medindflydelse i en flad organisation. Virksomheden beskæftiger ca. 130 medarbejdere – heraf ca. 80 i Kolding.

Tricon Electric A/S er ordre producerende inden for Automation og OEM Elektronik og samarbejder med partnere indenfor PLC og installationsområdet. Til afdelingen i Kolding søges nu en…

Projektingeniør til Software/Elektronik

Stillingen

Arbejdsopgaverne er brede og typisk med ansvar for flere projekter og opgaver ad gangen, hvor man i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere udvikler produkter i tæt dialog med kunder – fra løs idé til færdigt produkt der efterfølgende sættes i produktion.

Stillingen henvender sig til den erfarne og operationelle person som kan gennemskue processammenhænge og som også favner hardware i det nødvendige omfang til at udvikling og efterfølgende produktion går op i en højere enhed.

Kandidaten

Du skal kunne veksle mellem koncentreret selvstændigt arbejde og samarbejde på tværs af afdelinger, både internt og eksternt. Herunder vil kontakt til både kunder og underleverandører være en del af jobbet.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er dine faktiske kvalifikationer og erfaring. Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring med distribueret embedded systemdesign og agil SW-udvikling i C/C++.

Du er systematisk og tager naturligt ansvar for dine opgaver, så de løses indenfor de aftalte rammer og den aftalte tid.

Som person er du imødekommende og har et naturligt og smittende drive.

Tricon Electric A/S tilbyder

  • En operationel stilling med stor medindflydelse i et solidt dansk firma
  • Faglig og personlig udvikling
  • Et teknisk miljø med sparring fra mange sider
  • Frihed under ansvar
  • Efteruddannelse
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Løn efter kvalifikationer med pensionsordning og sundhedsforsikring samt andre benefits

 

Interesseret?

Har du spørgsmål til virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Hans Vejs-Petersen på telefon 29 81 83 18 / mail hvp@conpendo.dk

Ansøgninger bliver gennemgået løbende indtil den rette kandidat til stillingen er fundet.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Kontakt person

Partner

Klar til at tage opgaven op?

Maks 2 filer, CV og coverletter, i PDF eller word